Gadstrup - Nyt fra bestyrelsen
1. april 2011 - 21:20 af: Søren Tofte Dette forår bliver første gang herresenior skal spilles med den nye størrelse 7 bold som standard. Vi har besøgt træningsbanen for at høre lidt om, hvordan det går. Som du måske allerede ved eller har læst, skal der fra dette forår spilles med en langt større bold i seniorrækkerne. Initiativet kommer fra FIFA som har forsøgt at ensartet boldstørrelserne i Eurupa. Det sker bl.a. for at sikre, at alle kan se bolden på de meget store stadions, hvor folk sidder langt fra banen.
For danske hold betyder det, at der skiftes fra str. 5 til str. 7. Mens det f.eks. for islandske hold betyder man skifter fra str. 8 til str. 7. Ordningen starter i serie-rækkerne, og hvis alt forløber efter planen, indføres den nye bold i de højere rækker fra efteråret.
Større bolde giver selvfølgelig nogle udfordringer. Vi besøgte træningsanlæget en kold, mørk og regnfuld torsdag i marts for at se, hvordan det gik med omstillingen. Her fik vi bl.a. en snak med 1. og 2. holds trænerne.
HC: Det er klart at den nye bold giver visse udfordringer. Størrelsen gør det svært for nogle spillere at drible lige så hurtigt, som de er vant til, men omvendt så er der også andre, som nu har nemmere ved at styre bolden.
Bob: En anden udfordring er målmandsudspark. Det er meget svært at få luft under bolden, men vi træner og det skal nok lykkes. Til gengæld er størrelsen en fordel for målmanden. Størrelsen gør det igen meget nemmere at redde bolden.
HC forøgte herefter en hovedstødsøvelse, men denne måtte stoppes efter få minutter, da flere spillere blev sendt i gulvet af den store bold. Men man skal jo starte et sted.
Vi ønsker alle seniorhold held og lykke med den nye sæson. Vi bringer her et par billeder fra dagens træning.
og for de langsomme
R A N S L I R P A