Kl.9.30 trodsede 58 spillere i årgang U5-U9 og deres familier den store mængde sne og mødte op til masser af hygge og massere af fodbold.
Der blev delt 8 hold og de store drenge og piger i klubben var deres holdledere. Der blev lavet kampråb, lege og hygge imellem kampene. Alle fik spillet en masse fodbold og havde en dejlig dag.
Kl. 13.00 mødte Tobias Larsen fra Talent 2010 op med sit show. Ungerne var meget begejstret for hans talent og var klar til at prøve kræfter med det selv. Derefter var der fællesfoto og uddeling af julegaver.
Kl. 14.00 mødte så de store årgang op U10-U15. 102 deltagere havde trodset sneen og var klar til hygge og seriøst fodbold. Der blev gået til den og der blev kæmpet til sidste sekund. Der var fællesspisning for de store og derefter var de klar til flere kampe. Dagen sluttede kl. 21.00 men en masse trætte unge mennesker.
I alt en rigtig hyggelig dag med en masse glade børn og unge.
Gadstrup fodbold vil meget gerne takke alle de frivillige hjælpere for deres støtte og opbakning. Tak til GIF´s venner for tilskud til dagen. Gadstrup fodbold ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår. Vi glæder os til at se alle spillere i det nye år.
Bestyrelsen
Gadstrup fodbold